Praktisk assistance – når du har brug for hjælp i det franske
At have bolig i Frankrig – hvad enten det er som fastboende eller fritidshus-ejer – kan byde på en række praktiske udfordringer, særligt når sproget spænder ben.
Hos Den Franske Assistance hjælper jeg dig med netop dét: at få styr på det praktiske, så du trygt kan finde dig til rette.
Her er nogle af de opgaver, jeg løser:
Oversættelse og tolkning
- Får du breve fra franske myndigheder eller virksomheder, som du ikke forstår, kan du sende dem til mig – jeg oversætter og følger op på indholdet, så du ikke overser vigtige frister eller oplysninger.
- Får du brug for at jeg tager direkte kontakt på dine vegne, kan jeg også tage mig af det.
Kontakt til myndigheder
- Når du skal etablere dig i Frankrig, vil du støde på fransk bureaukrati – jeg hjælper med at udfylde formularer og forstå, hvad der kræves.
- Jeg bistår ved kontakt til myndigheder og kan sørge for, at nødvendige dokumenter – som dåbsattest eller vielsesattest – bliver oversat korrekt og evt. af autoriseret translatør.
- Har du brug for hjælp til din første franske selvangivelse? Det klarer vi også sammen.
El, vand, telefon og internet
- Jeg hjælper med at oprette og administrere aftaler med forsyningsselskaber – el, vand, telefoni og internet – fra start til slut.
- Når det gælder internet, finder vi sammen det abonnement, der passer bedst til dit behov og din adresse.
Bank og forsikring
- Jeg rådgiver dig om valg af bank og hjælper med at oprette en konto, herunder hvilke dokumenter du skal have klar.
- Jeg assisterer også, når du skal vælge og tegne de nødvendige forsikringer – både bolig-, bil- og ansvarsforsikring.
Reparationer og håndværkere
- Har du brug for en elektriker, VVS’er eller anden håndværker, hjælper jeg med at finde pålidelige fagfolk og formidler kontakten.
- Jeg kan deltage i møder og aftaler via online-link, så du er sikker på, at det hele bliver forstået korrekt – og at dine ønsker bliver hørt.
Uanset om det handler om en konkret opgave eller generel assistance i hverdagen, står jeg klar til at hjælpe.
Kontakt mig og fortæl, hvad du har brug for – så finder vi sammen en løsning.
